Mercier om staking: Det er ikke let

Jason Mercier kan selv prale af at være en af klodens skrappeste turneringsspillere. Han har vundet adskillige millioner ved filten, men har også måttet sande at livet som turneringsspiller kan blive dyrt, hvis man ikke casher i en længere periode. Da Mercier havde banket sin egen bankroll op i skyhøjde, begyndte han at stake/backe andre spillere – altså betale buyins for andre mod at få andel i et eventuelt overskud. Efter en lidt sløj start har Jason Mercier nu endelig overskud på sin investering, fortæller han i et nyt interview, hvor pokerfænomenet fortæller om sine egne erfaringer med ‘staking’.

Jeg synes ikke, det er en let måde at tjene penge på. Jeg tror, at hvis man vælger de rigtige folk, vil det helt sikkert være profitabelt. Det tager tid, det kræver arbejde og man skal holde regnskab, følge med og være sikker på, at ens folk ikke er elendige”, fortæller Jason Mercier i interviewet med pokernews.com
Mercier har de seneste år selv staket forskellige spillere, men i dag er det primært pokerproffen Dan O’Brien, der nyder godt af Merciers mange millioner. Selv om Merciers staking projekt fik en lidt hårdt start, er han efter eget udsagn langt om længe i ‘ligetime plus’ på den konto. Han fortæller desuden, at man ikke skal undervurdere, hvor mange spiller, der bliver backet til de store turneringer.
Det er helt sikkert en kæmpe del af pokerindustrien. Der er mange spillere, som – Jeg mener, de fleste spiller er blevet staket på et tidspunkt eller har staket andre. Det er en kæmpe del, og det er på den måde, mange spillere er i stand til at deltage i turneringer med store buy-ins”, fortæller Jason Mercier.
Flere andre pokerprofiler har før ladet offentligheden få et lille indblik i deres egne stakingprojekter. Mange husker sikkert Gus Hansens mange heste, der spillede WSOP ME i år. Også spillere som Patrik Antonius og David Benyamine er – eller i hvert faldvar -kendt for at have prøvet kræfter med investeringer i diverse pokerkolleger.
Du kan læse hele interviewet med Jason Mercier lige her: Jason Mercier Gives Insight into the World of Staking