PokerStars-chef udelukker ikke Isildur1-comeback
Verdens største pokersite, PokerStars, har haft et par usædvanligt hektiske måneder med både opkøb af Full Tilt, WCOOP og meget andet på tapetet.
I et interview med pokerlistings fortæller Eric Hollreiser – Head of Corporate Communications hos PokerStars og Full Tilt Poker – om den seneste tids udvikling.
Og til allersidst i interviewet bliver der også spurgt ind til det pludselige og derfor noget dramatiske brud med Viktor ‘Isildur1’ Blom, og om hvorvidt det er muligt, at svenskeren på et eller andet tidspunkt ville kunne blive en del af PokerStars-holdet igen.
“Viktor er en fantastisk fyr og en spændende spiller. Jeg er sikker på, at vores veje kommer til at krydse hinanden engang i fremtiden, så hvem ved?” siger Eric Hollreiser.