Fin start til AlexKP: Det ser fornuftigt ud!
LAS VEGAS
AlexKP er en af de meget få danskere, der er i ilden her på dag 1A af WSOP Main Event, og han fik en helt forrygende start, da han kun efter et par timers spil næsten havde fordoblet startstacken på 30.000 chips.
Netop nu sidder Danske Spil-pro’en med cirka 49.000 chips, og det er han rigtigt godt tilfreds med – for det kunne have været meget værre.
“Jeg rammer top to par mod en modstander, der så fanger trips. Det var lidt ærgerligt, men jeg synes, at jeg spiller den rigtigt godt. Det var vel en pot på 17.000-18.000, og jeg mener selv, at jeg taber minimum på hånden,” siger AlexKP til pnn.dk.
Læs også: AlexKP: – den får sgu nok lidt på nakken
Men 49.000 chips efter bare fire timers spil er bestemt godkendt, og AlexKP virker også til at være tilfreds – både med sit eget spil og sit bord.
“Det ser fornuftigt ud. Det er en fin start,” siger AlexKP.
Stort ønske om god vind til den danske vildbasse herfra.