Phil Ivey gør WSOP-comeback – Bønding bust i Event 2

Der bliver ikke noget med at sidde på hænderne, mens de andre dyster om store penge og bracelets. Ikke i år.

Den otte-dobbelte WSOP bracelet-vinder Phil Ivey er tilbage i World Series Of Poker – den eneste turneringsserie, der kan gøre en $1.500 NLH-turnering interessant nok til at Ivey gider at spille den. Og det var netop, hvad han gjorde i løbet af i nats. Phil Ivey stillede til start i Event 2, $1.500 NLH, der endte med at få 2.101 spillere med i turneringen. Phil Ivey er dog ikke videre til dag 2 – busto.

Det er Lars Bønding desværre også – busto altså. Men skønt at se, at Lars allerede er i gang med serien.

Lars Bønding blev sidste år suverænt bedste dansker i Main Event efter et flot run. Nummer 22 blev han, og meget kunne have set anderledes ud, hvis ikke Bøndings esser skulle knækkes lige præcist der.

Foreløbig chipleader i Event 2 er Deepak Bhatti med 60.000 chips. Startstacken lød på sølle 4.500 chips.

522 spillere resterer.