Se nyt BBC-indslag om Black Friday

BBC har lavet et indslag på 3 minutter og 21 sekunder om Black Friday, der bestemt er et kig værd. Hovedpersonen i indslaget er den professionelle pokerspiller, Robert Fellner – en ung amerikaner, der ligesom så mange andre amerikanere med et slag fik tæppet trukket væk under sig, da Black Friday ramte for et år siden (den 15. april 2011, red.).

Indslaget beskriver de problemer, som alle amerikanske pokerspillere løb ind i, da Black Friday ramte. Og det er næsten uanset hvilket niveau, der blev spillet på – lige fra de professionelle spillere til de spillere, der havde pokerspillet som en sidegesjæft til deres almindelige arbejde.

De store chefer valgte som de fleste nok ved at rykke udenlands, men mange andre mistede fra den ene dag til den anden en vigtig indtjeningskilde.

Indslaget kommer også forbi Black Friday-problematikken set fra den amerikanske kasino-industris synspunkt.

Alt i alt et rigtigt godt indslag – du kan se det herunder:

http://youtu.be/WYckyoSTlQk