21 resterer: AlexKP klar til afgørelsen ved $10.000 PLO

Opdateret 12.14

Så er dagens spil indstillet, og det ser RIGTIG godt ud for Alexander Petersen. I aftenens sidste hånd sendte AlexKP en modstander på porten, da hans riverede en straight mod Jered Bettencourts der endda havde floppet et set.

Alexander Petersen kan derved tage 759.000 chips med sig til finaledagen, og indtager en øjeblikkelig sjetteplads blandt de sidste 21 spillere. Chipleader er til gengæld ingen ringere end Jason Mercier, der som den eneste sluttede dagen i over en million. Spillet genoptages klokken 23.00 i aften dansk tid, og PNN følger naturligvis op på det Aarhusianerens dybe run ved VM i PLO.

WSOP chipcounts
(Chipcounts ifølge WSOP.com)

Opdateret 11.02:

Det er nogen skrappe drenge, AlexKP er kommet til bords med ved det $10.000 dyre PLO-mesterskab. Brian Roberts, Aaron Jones og Davidi Kitai er alle velkendte proer, men KP selv kan heller ikke beskrives som helt ueffen, og har formodentlig tracket væsentlig flere PLO-hænder online end de fleste andre tilbageværende i turneringen.

Sæde 1 – Brian Roberts
Sæde 2 – Sven Reichardt
Sæde 3 – Gionni Demers
Sæde 4 – Aaron Jones
Sæde 5 – Davidi Kitai
Sæde 6 – Jered Bettencourt
Sæde 7 – Artem Metalidi
Sæde 8 – Alexander Petersen

 

Oprindelig artikel:

Jason Mercier, Shaun Deeb, Dan Smith, Aaron Jones, Brian Roberts og … Alexander ‘KP’ Petersen. Der er på alle tænkelige måder lagt op til et brag af en afslutning, når det $10.000 dyre verdensmesterskaber i Pot Limit Omaha skal afgøres i løbet af det næste døgns tid.

‘AlexKP’ fik et brag af en start, da han efter førstedagen havde formået at spille sin stack op som den fjerdestørste i den prestigefyldte event. For få øjeblikke siden redrawede turneringen så til de sidste tre borde, og her er danskeren stadig at finde blandt de konkurrende spillere, der alle øjner de $927.655 til vinderen.

WSOP’s officielle chipcounts har ham i øjeblikket til at ligge midt i feltet som nummer 14, men nogen præcis opgørelse bliver først en realitet, når spillet bliver indstillet for dagen. Det sker om præcis én time, da dagens sidste level – level 20 – netop er blevet skudt i gang.

Alexander Petersen er ikke ene om, at repræsentere de danske farver flot i turneringen. Udlandsdanskeren Mads Fournaise kæmpede nemlig også med på dag 2, men måtte desværre lade sit turneringsliv inden boblen sprang. AlexKP derimod er sikret at gå fra turneringen med penge på lommen, da en 27. plads med sikkerhed udbetaler $23.500.

PNN følger naturligvis op på AlexKPs færd, så snart der er nyt om danskeren fra Las Vegas.