Poker: Gus Hansens indblandet i to af døgnets største hænder

Der har igen været gang i den på Full Tilt Pokers dyre borde, og bundlinjen for Gus Hansen er ikke god, selv om vi heller ikke just er ovre i den katastrofale afdeling. 1.221 hænder har udmøntet sig i et underskud på $81.800.

Normalt er der så blevet tæsket en masse Fixed Limit Omaha Hi/Lo, 2-7 Triple Draw og Jokers wild, deuces high, aces low seven card Jazzman og den slags eksotiske spil, som aldrig finder frem til highstakesdb.coms liste over døgnets største potter.

Men ikke i dag.

Læs også: Gus: Hold nu jeres kæft, nørder!

Gus Hansen har vundet to af døgnets største potter i et capped spil $500/$1.000 Pot-Limit Omaha. Især en af potterne går over vores forstand – ikke at den er særlig stor i øvrigt. Altså vores forstand. Men sjovt – det er det sgu.

Den første pot lyder $126.000 – 730.000 kroner – og mange vil nok mene, at Gus Hansen spiller sin hånd temmeligt frisk. Den næste store pot er imidlertid noget helt, helt andet. Gus Hansen kommer all in preflop mod to kæmpestore hænder – den ene har esserne, den anden har konger – mens det mildt sagt vil være synd at sige, at Gus Hansen har noget særligt. Men han ser åbenbart – på en eller anden måde – værdi i at gå krig med dame høj. I en pot på 447.000 kroner.

Se begge hænder lige her