SCOOP: Brink og Katchalov blandt sidste syv i Hi/Lo-tour

Hvor de danske runs i de store søndags-SCOOPs desværre ikke udmøntede sig i de helt store triumfer, så var det heldigvis ikke noget, der slog de rød-hvide grindere ud af fatning. PokerStars diskede traditionen tro op med tre nye afdelinger af deres stort anlagte turneringsserie, og endnu engang er der masser af danske skud i bøssen, når både event #26 og event #27 skal afgøres i aften.

Hvis vi starter bagfra, så ser det bedst ud i 27-High, hvor den danske tourchef og Unibet Open-vinder Frederik Brink er én eliminering fra at nå finalebordet. Turneringen er $1.050 rebuy-turnering i varianten 5-korts Pot Limit Omaha Hi/Lo, og dén kombination og det relativt høje buy-in har betydet, at kun 125 stillede til start. Til gengæld er det nogen skrappe drenge der resterer, og for at sikre sig trofæet skal Frederik Brink da også lige vippe en mand som Eugene Katchalov af pinden, der netop nu sidder på chipleadet.

I alt seks mand står mellem Brink og hans første SCOOP-titel nogensinde, og lige nu er danskeren garanteret $9.620. Spillet genoptages klokken 20.00 i aften, hvor der udover æren og et SCOOP-armbåndsur også er $76.960 til vinderen.

Brink FT