Vind gratis Sunday Million billetter i 6 måneder i MicroMillions

Da MicroMillions 6 løb af stablen på PokerStars i november i fjor, blev det danske “Quixote123” som stak af med sejren på det eftertragtede MicroMillions leaderboard, og for den bedrift fik han ikke færre end 26 gratis skud i PokerStars’ turneringsflagskib – Sunday Million – som normalt koster $215 at købe sig ind i.

I MicroMillions 7 – som starter i aften klokken 18:00 – er førstepræmien på leaderboardet igen gratis Sunday Million billetter i 6 måneder, og det betyder, at hvis du kan gå i “Quixote123″s fodspor og indtage førstepladsen på leaderboardet, når den sidste MicroMillions turnering er slut d. 24 marts, får du Sunday Million billetter til en værdi af hele $5590.

Du behøver dog ikke nødvendigvis tage førstepladsen på leaderboardet for at vinde en flot præmie. Top 100 får nemlig præmier, og de fordeles som du kan se her:

MicroMillions_7_leaderboard_praemier

Læs også: Danske “Quixote123” vinder 26 Sunday Millions buy-ins

 

 

Sådan fungerer MicroMillions leaderboardet

Hvis du synes gratis Sunday Million billetter i seks måneder lyder lidt for godt til at melde pas på, skal du trække i arbejdstøjet under MicroMillions 7-serien, som altså starter i dag (d. 13 marts) og kører de næste 10 dage på PokerStars.

Læs også: Er du klar til MicroMillions 7? Starten går i aften klokken 18:00

Her er din fornemste opgave, at spille dig i pengene i så mange events som overhovedet muligt, og selvfølgelig gå efter den bedst mulige placering.

Jo højere du slutter i pengene, desto flere point optjener du til ranglisten.

Det betyder dog ikke noget, hvor mange spillere har deltaget i den enkelte turnering – en turneringssejr giver altid maksimalt 100 point, uanset turneringsformatet.

Da “Quixote123” vandt leaderboardet i MicroMillions 6 i november 2013, var det et resultat af hele 34 afslutninger i pengene, heraf to på finaleborde – dog uden sejr.

Den flittige dansker spillede sig i pengene ca. hver tredje turnering, og selvom det ikke blev til en sejr i nogle af turneringerne, var de mange cashes alligevel nok til at sikre sig hele 26 gratis skud i Sunday Million.

Alt tyder altså på, at man ikke behøver vinde et event, for at have chancen for at spille sig til en stor gevinst på det lukrative MicroMillions leaderboard. Men skulle du nu gå hen og klonke et MicroMillions event til flere tusinde dollars på din vej, så er det vel heller ikke helt ad vejen?

I løbet af MicroMillions 6-serien havde vi 18 gange dansk deltagelse på finalebordene og 3 gange lykkedes det at lukke turneringen med en dansk sejr.

Læs mere om MicroMillions leaderboardet på PokerStars.dk