Pro ønsker nytænkning: Slut med nattegrinds og skæv døgnrytme

For snart 10 år siden havde den dengang unge Johnny Lodden mange halsbrækkende sessions, hvor millioner skiftede hænder i løbet af en lang nats spil. Siden er den norske PokerStars pro blevet far, og fylder desuden 30 næste år, og nu er der kommet helt andre boller på suppen. I sin seneste blog på hjemmebanen PokerStars efterlyser Lodden nemlig nytænkning når det kommer til strukturer på onlineturneringer.

“Jeg har skrevet denne blog midt under årets WCOOP. Det har været en grind, med mange lange dage ved computeren”, starter Lodden.

Han fortsætter med at stille spørgsmålstegn ved, om de meget dybe strukturer, som turneringerne under de store turneringserier har, virkerlig er det, vi som pokkerspillere ønsker.

“I Europa varer de fleste WCOOP-turneringer til langt ud på natten, og slutter ikke før solen er stået op. Det er virkelig en test på udholdenheden. Jeg ved, at pokerspillere generelt efterspørger masser af spil, men det er også et tveægget sværd. Mange af de samme spillere synes nemlig også, det er ekstremt krævende at spille sig igennem de lange dage og store felter”, skriver han.

Lodden foreslår, at man for fremtiden har kortere levels på dag 1 af de store events, blot for at tilføje mere spil på andendagen, når de store penge skal fordeles. Om PokerStars efterkommer den norske pros bøn, finder vi først ud af, når SCOOP vanen tro løber af stablen i maj måned næste år.