Jubilæums-EPT skudt i gang: Stærkt danskerfelt til start

For snart 10 år siden tog den engelske pokerpro og TV-instruktør John Duthie initiativ til at starte en europæisk pendant til World Poker Tour. Den primære forskel var bare, at buy ins skulle være billigere, og turneringerne alle foregå i Europa.

18. september 2004 blev den første EPT skudt i gang i Barcelona, og nu – 10 år efter – er touren tilbage i den spanske solskinsby til et rundt jubilæum. Afdeling nummer 100 af European Poker Tour.

For få øjeblikke lød startskudet til den ikoniske turnering, og det med en kort historisk gennemgang fra EPT Præsident Edgar Stuchly, før PokerStars Pro Daniel Negreanu tog mikrofonen, og på sin egen humørfyldte måde åbnede ballet med et “Dealers, shuffle up and deal”.

Den fulde liste af danskere til start på dag 1A er endnu ukendt, men indtil videre er følgende blevet bekræftet til start i EPT #100’s første heat.

Alexander “AlexKP” Petersen
Pierre Christensen
Frederik Brink
Casper Toft
Mikkel Kollerup
Jonas Klausen
Mickey Petersen
Morten Lihn Christensen

Desuden er en stor del af danskerdeligationen stadig at finde i den €2.000 dyre Estrella High Roller-tour, der begyndte i går. Således har både Rasmus Agerskov, Jannick “bajawa” Wrang, Henrik Hecklen, Simon “ministerborg” Ravnsbæk og Mads Smith-Hansen en stack at arbejde med på dag 2 af turneringen.