Theo Jørgensen tilbage i plus – Gus bygger på

Bundlinjen for Theo Jørgensens regnskab for de sidste 48 timer er skrevet med grønne tal, og det er faktisk et rigtigt pænt plus i forhold til, at Theo bare har fået tæsket 515 hænder igennem: Plus $42.909 siger trackingsitet highstakesdb.com.

Gevinsten er – som sædvanlig – hentet på PokerStars’ Pot-Limit Omaha-borde. Theo fik gode gevinster med sig fra både $50/$100-bordene og $100/$200-bordene.

Læs også: Theo tilbage på PokerStars

Theos regnskab for de seneste to døgn:

Screenshot fra highstakesdb.com.

Anderledes aktiv har Gus Hansen været. I løbet af de sidste 24 timer har Gus spillet 1.112 hænder og han står noteret for et win på $138.422. Gus er netop nu online, så det tal kan naturligvis være dybt forældet om ganske kort tid. Hvis Gus skulle vælge at stoppe for dagen med sin gevinst på $138.000, vil han klatre over plus $600.000-mærket for året. God start på 2013.

Læs også: Gus: – Jeg skal tilbage til Macau

Gus regnskab for de sidste 24 timer: