UKIPT Highroller: MortenVM og Mickey ude på førstedag

For en uge siden sluttede årets første større turneringsserie (PokerStars Caribbean Adventure) på Bahamas, og om en uge går det så løs i Deauville, når EPT-cirkusset kommer til byen.

Ind imellem de to velbesøgte afdelinger af European Poker Tour er der imidlertid lige blevet plads til en omgang UKIPT i den engelske hovedstad London, og i går gik starten til den første event – en £3.000 highroller-turnering.

På forhånd var det ikke forventet, at særligt mange ville stille til start, men ultimativt endte der med at ryge 49 buy-ins i præmiepuljen (46 spillere og 3 reentries). Blandt de startende var også to danske håb i Morten ‘VM’ Mortensen og PokerStars Pro Mickey ‘mement_mori’ Petersen, men det lykkedes desværre ingen af dem at avancere fra førstedagen.

Mickey Petersen røg tidligt på dagen, efter aldrig rigtig at have fået fat, mens MortenVM holdt igennem længere tid nursede en af feltets mindste stakke. Ultimativt måtte han dog give fortabt i løbet af dagens sidste levels, og det er derfor et danskerløst felt, der skal kæmpe om at komme i pengene på andendagen.

Der er £44.900 på toppen, og starten forventes at gå om en halv time – klokken 13.00 dansk tid – på Hippodrome Casino på Leicester Square i London. Udbetalingen ser sådan ud:

1. £44.900
2. £32.420
3. £20.700
4. £15.700
5. £12.100
6. £9.290
7. £7.480