Martin B. Hansen 3’er i velbetalt Thursday Thrill

En af de senere tilføjelser til det spækkede ugeprogram på verdens største pokerside, PokerStars, er den $1.050 dyre knockout-turnering om torsdagen, Thursday Thrill. Hvor en anden turnering i samme prisklasse – Super Tuesday – sjældent har dansk islæet på finalebordet, så har de rød-hvide kortkrigere haft udpræget succes i knockout-varianten. Både MortenVM og Rasmus Agerskov har vundet turneringen inden for det sidste halve år, mens spillere som Christian Elgstrøm og Yonas Rønhoff også har leveret finaleborde.

Læs også: Rasmus Agerskov vinder Thursday Thrill
L
æs også: MortenVM i kæmpe triumf: – Dumpede lige $23.000 ind som jeg ikke havde regnet med

 

Nu kan en af landets skrappeste turneringsspillere slutte sig til den sidste gruppe, efter Martin B. Hansen under nicket ‘Skrigepas’ sikrede sig en tredjeplads ved nattens udgave af Thursday Thrill.

Hele 594 spillere deltog denne torsdag, hvilket resulterede i henholdsvis $297.000 til præmiepuljen og $297.000 i bounties, og længe så det ud til at kunne blive en stjernespækket finalebord. Ud over Martin B. Hansen var spillere som AlexKP, BrynKenney, Matt ‘ADZ124’ Marafioti og Jason ‘JCarver’ Sommerville, men bortset fra førstnævnte faldt profilerne altså fra, som det over natten spidsede til.

Ultimativt måtte også Skrigepas give fortabt, da han efter klokken 06 her til morgen røg på porten som 3’er. For bedriften fik han imidlertid både de $30.294 for placeringen, og de $4218,75 der var rullet ind i bounties. Det beløber sig til lige under 240.000 kroner.

skrigepas ft

Turneringens vinder blev brasilianske ‘myrinho0777’, som klokken 06.42 kunne hæve armene i vejret, efter at have slået ‘serip973’ fra Portugal heads up.