4-årig stjal 17.500 kr. fra sin mor: – Ville gamble om store penge og være cool

En bare 4 år gammel kinesisk dreng har tilsyneladende et stort gambler gen gemt i sig, for han blev forleden taget i at have stjålet 20.000 Yuan (ca. 17.500 kr.) fra sine forældre, som han skulle bruge til at spille kort med vennerne. Det skriver Ecns.cn i går.

En lærer fra den 4-åriges børnehaveklasse alarmerede forældrene efter at have opdaget den store sum penge i drengens skoletaske, da læreren ville kigge efter noget lektiearbejde.

Da drengen – som blot omtales som Xinxin – blev konfronteret af skolens ledelse, indrømmede han at have taget pengene fra sin mors skab, fordi han ville “gamble i kortspil med vennerne” og være “cool”.

Han gav også udtryk for, at voksne som gamblede med store pengesummer ser “cool ud” og det var årsagen til, at han ville spille kort om mange penge med sine venner.

Læs også: Kipster: – Jeg vil gerne spille kinapoker mod Gus til en af os går død

Xinxins mor fortalte efterfølgende lærerne, at hun havde ledt allevegne efter pengene i to dage, da hun skulle bruge dem til at gøre forretning med.