Livestream: Ivey og Antonius joiner gigantisk cashgame

02.05

Livestreamingen af cashgamet er ovre, men der er tale om, at endnu en session vil blive vist på et senere tidspunkt. Hold øje med PNN for yderligere livestreams.

23.25

Som om et livestreamet NL€100.000 cashgame ikke var saftigt nok, så har Phil Ivey og Patrick Antonius netop sat sig til bordet. Bon appétit!

23.20

€500/€1000 cash game, minimum buy-in på €250.000, et sjak bestående af topproer og rigmænd og Theo Jørgensen i kommentatorboksen. Så er der altså linet op til en RIGTIG saftig aften hjemme i sofaen.

Det enorme cashgame finder sted på Monte-Carlo Casino i Monaco, hvor EPT Grand Final i dag blev skudt igang med den €100.000 dyre re-entry super high roller tour.

I cashgamet spiller blandt andre Daniel “jungleman” Cates, Ike Haxton og Forretningsmand og pokerentutiast Paul Newey. Spillet er netop nu seksvejs, men flere spillere forventes at støde til senere.