Hecklen sender spiller ud: To borde resterer

Det har været op og ned for Henrik “walth” Hecklen i dag ved Estrella High Roller-turneringen i Barcelona. Han startede dagen med bare 102.500 og blinds 3.000/6.000, men fik lynhurtigt skudt dem op i et tidligt chiplead på cirka 1 million.

Et par tabte hænder senere hang Hecklen igen i selen, og havde med cirka 40 mand igen lidt under average, men nu har Hecklen for alvor sat slutspurten ind.

For få øjeblikke siden lykkedes det således walth at slå en shortstack ud, og dermed resterer der nu blot 16 spillere. Preflop shovede Hecklens modstander, og walth fandt kaldet frem med . De flippede mod modstanderens , og da boardet løb ud    , kunne walth skrabe den cirka 500.000 chips store pot til sig.

Hecklen er nu chipleader med 2.270.000 chips, average er på nuværende tidspunkt lige omkring 1 million, og spillerne er lige blevet samlet på to borde. Turneringen spilles færdig i aften, og PNN følger Hecklen tæt, på færden mod de €293.000 på toppen.