Tilbring din torsdag aften med Simone Østerberg og vind 1000 kr.

Danske Spils “Babe Poker” kampagne har fået opmærksomhed langt ud over landets grænser, og sådan er det når man involverer smukke kvinder. Så bliver der tilsyneladende spidset ører og gjort store øjne.

I hvert fald har Babe Poker-konceptet skabt vrede hos mindst én svensker, og det er jo i sagens natur ikke noget man bør tage let på.

Læs også: Svensk ordfører kaster op i munden over Danske Spil

Selv om enkelte personager har svært ved at juble over at en håndfuld danske piger – der til dagligt ernærer sig som modeller – gerne vil prøve at spille online poker mod alle de friske fyre og piger ude i stuerne, så var der tilsyneladende mange danskere, som syntes det lød som en fantastisk idé. I hvert fald stillede ca. 1000 spillere op til den første omgang Babe Poker med Celina Hilslev i tirsdags.

Læs også: Poker-baben klar til kamp: I starten var det sort snak

I aften skal vi så til det igen – nemlig at spille Babe Poker på Danske Spil, og denne gang er det modellen Simone Østerberg som udfordrer de danske pokerspillere.

Det er gratis at deltage, og Danske Spil har smidt 1000 kr. i præmiepuljen samt en 1000 kr. dusør på Østerbergs kønne hoved. Nak hendes sidste skillinger og Danske Spil kvitterer med en tudse på din konto – så nemt er det.

Turneringen starter klokken 20:00, og alt der kræves for deltagelse er en Danske Spil Poker konto.

 

 

Herunder kan du se et par billeder af aftenens hovedperson, som M! har været så venlige at låne ud.

Vi er i øvrigt fuldstændigt overbeviste om, at det er præcist sådan Simone er klædt på i aften, når hun spiller online poker med os alle sammen.

Simone1

Simone2