WSOP: Stausholm avancerer med feltets mindste stack

2.155 håbefulde pokerspillere stillede i går til start i WSOP Event #59 ($1,500 No-Limit Hold’em), men kun 309 af dem formåede at spille sig videre til Dag 2.

Jonas Palsgård var én af de spillere, der skred i svinget undervejs, da han først ramte flush mod højere flush, og siden ikke kunne vinde en all in preflop med es-seks mod konge-ti suited.

Turneringens anden dag bliver dog ikke fuldstændig danskerløs. Martin Stausholm formåede nemlig lige akkurat at klemme sig videre på yderste mandat, men med blot otte big blinds, skal han for alvor ud og jagte en hurtig dobling, når spillet genoptages i aften, dansk tid. Stausholm ligger placeret på en 307.plads ud af de resterende 309 spillere.

Nogle af de nævneværdige spillere, der også klarede sig videre til Dag 2 tæller Andy Frankenberger (109,100), Jamie Gold (75,000), Jackie Glazier (69,200), Tony Hachem (67,100), Jeff Madsen (53,900), Gavin Griffin (27,000) og Melanie Weisner (23,800).

Top10