Panik ved WSOP: Hollywood-stjerne hastet til hospitalet

Der bredte sig en smule panik på The Rio All-Suite Hotel & Casino søndag, da den 67-årige Hollywood-stjerne James Woods blev spottet iført en iltmaske, pegende på sit bryst mens han modtog behandling fra læger.

Woods, som er kendt for sin medvirken i film som Once Upon a Time in America, Ghosts of Mississippi og ikke mindst Casino, tilkaldte selv lægerne mens han befandt sig i casinoet, fordi han følte sig skidt tilpas, og frygtede han var ved at få hjertestop.

Woods blev hentet af ambulancen og hastet til hospitalet, hvor lægerne heldigvis kunne melde om falsk alarm. Lægerne mistænker i stedet madforgiftning for at være skyldneren i James Woods’ ildebefindende.

Senere tweetede Woods til sine mange følgere på det sociale medie, at alt var godt.

“Tak til det fantastiske personale på Rio Hotel og de fortræffelige Las Vegas paramedicinere. Jeg hviler mig nu på behagelig vis med gode nyheder indtil videre fra hospitalet. Jeg gjorde, hvad enhver anden person i min alder ville gøre, og jeg deler i håbet om at andre vil passe på sig selv”, skrev den populære skuespiller fra sygesengen.

james_woods_tweet