WSOP: Forsvarende mester chipleader foran Galfond på uofficielt finalebord

WSOP Event #7 bliver slet og ret kaldt verdensmesterskaberne i Limit 2-7 Triple Draw Lowball Championship. Her til morgen, dansk tid, skulle der være spillet ned til finalebordet, men turenringsledelelsen blev nødt til at stoppe spillet med syv mand tilbage. Og det skorter ikke just på profiler i blandt de tilbageværende.

Sidste års mester, Tuan Le, styrer således mod et titelforsvar med det uofficielle finalebords største stack, mens bracelet-vinder Calvin Anderson indtager andenpladsen.

Den største stjerne er dog highstakesfænomenet Phil Galfond, der har 355.000 chips at udfolde sig med. Inden turneringen skrev han på Twitter, at netop denne event var én af hans absolutte favoritter under hele World Series of Poker, og den har nok ikke fået en mindre stjerne hos ham, nu hvor han er i blandt de sidste syv.

Den franske legende Bruno Fitoussi røg som nummer otte, efter en pot, hvor han ellers var storfavorit, da pengene kom ind, men desværre måtte se sig et skidt riverkort sende ham ud.

De uofficielle finalebord
Seat 1: Rep Porter – 303,000
Seat 2: Phil Galfond – 355,000
Seat 3: Calvin Anderson – 552,000
Seat 4: James Obst – 207,000
Seat 5: Ismael Bojang – 404,000
Seat 6: Tuan Le – 1,100,000
Seat 7: Max Casal – 431,000