Verdens bedste smadrer svensker gul og blå

Verdens velnok bedste NL Hold’em-spiller, i hvert fald når det kommer til disciplinen heads up, Douglas Polk satte en i nat en tyk streg under sin position som the one to beat.

I en heads up-match over 4.106 hænder mod den anonyme svensker ‘Denoking’ vandt Polk ikke mindre end $737.861 på NL $100/$200 og NL $200/$400 – blandt andet takket være et setup i en pot på $382.827, hvor Polk kom ind med esserne mod ‘Denokings’ konger.

På trods af en gevinst på over 4,3 millioner danske kroner, så kunne Douglas Polk alligevel ikke holde lidt piveri tilbage ved matchens afslutning.

Denoking: gg wp cya
WCGRider: dudew
WCGRider: you buttoned me again today
WCGRider: jesus every single &&%%ing time
WCGRider: played 16 more buttons then me in the past 5 days

Douglas ‘WCGRider’ Polk er oppe med lidt over $1,1 millioner på Full Tilt i år, mens han på PokerStars er oppe med lige knap $750.000. ‘Denoking’ derimod rundede med nattens dyst et minus på $1.000.000.