Tre EPT-mestre skal kæmpe om sejren i €25.000 Highroller

EPT Barcelonas €25.000 Highroller var skemalagt som en éndags-event, men efter 15 timers spil, måtte arrangørerne i går call it a day, og udskyde afgørelsen til i dag.

Tilbage sidder Team PokerStars Pro Liv Boeree, Martin Finger og Mark Teltscher, som alle har det tilfælles, at de har en EPT-turnering på CV’et.

Bedst ser det ud for EPT Prag-vinderen, Martin Finger, der med 7,640,000 chips sidder med over 50% af alle chips i spil, men en dobling til enten Boeree eller Teltscher vil betyde, at de bringer sig i front.

Det skrappe trekløver kæmper om en førstepræmie på €865,900, foruden endnu et stort EPT-trofæ til samlingen. Alle de tre spillere er garanteret en minimumsudbetaling på €391.000.

Turneringen havde i øvrigt deltagelse af fodboldfænomenet Neymar Jr og dennes holdkammerat Gerard Piqué, men ingen af de to FC Barcelona-spillere formåede at spille sig i pengene. Det gjorde til gengæld de to pokerstjerner Isaac Haxton og Mike ‘Timex’ McDonald, der sluttede på sjette- og femtepladsen til henholdsvis €199.200 og €257.000.

Turneringen genoptages klokken 16.00.

 

Martin Finger – 7,640,000
Liv Boeree – 3,860,000
Mark Teltscher – 3,700,000
4th Jani Sointula, Finland, , €320,300
5th Mike McDonald, Canada, , €257,000
6th Isaac Haxton, USA, Team PokerStars Online, €199,200
7th Jeff Rossiter, Australia, , €147,500
8th Iacopo Brandi , Italy, , €108,400