Theo fortæller om vilde sessions ved Monacos PLO-borde

Det var ikke meget netop overståede EPT Monaco så til Theo Jørgensen i sine turneringer, hvor danskeren var noget nær totalt fraværende. Det havde dog sin naturlige forklaring, da Theo jo aldrig har kunnet gå forbi et saftigt Omaha-bord, uden at der skal hives et buyin ud af dankortet.

Cash gamet i Monte Carlo var i år en succes af de store, hvor der hele ugen var gang i både de små og de dyre borde. Theo var fast mand i €50/€100 PLO, mens han så snart muligheden bød sig hoppede over på bordet, hvor taktsten var det dobbelte. Danskeren var tilsyneladende en flittig arbejdsmand i Monaco, hvor han fik logget over 70 timers cash game. I sin blog beskriver han en typisk dag på kontoret.

“Jeg vågner med et sæt kl. 13.00 og er ovre i cashgame-området kl. 14.00 efter bad, mad, kaffe osv. Nogle gange er det perfekt timet, og der er fra starten gang i et €50-100 PLO-spil. Andre gange skal jeg vente lidt på, at det startede, og to gange kom jeg for sent og skulle så vente, til jeg fik plads. Derefter sidder jeg ellers derinde til kl. 6.00 næste morgen,” skriver Theo i sin blog på Ekstrabladet.dk.

Hvordan bundlinjen ser ud, melder historien desværre ikke noget om, men Theo lover dog, at han i sin næste blog vil fortælle om de sjoveste og mest spændende PLO-hænder fra Monaco. Hvis Theo havde samme skrub i Monaco, som han i går havde på Pokerstars’ PLO-borde, bør der dog ikke være nogen grund til bekymring.

Tag eksempelvis et kig på denne $50k-pot, hvor Theo rammer i billeten hele to gange: Theo suger i kæmpe pot

I den nyeste blog kan du også læse Theos underholdende gennemgang af den filmoptagelse, som han og Vanessa Selbst blev en del af. Theos rolle var i al sin enkelthed at tilsvine kollegaen Fatima de Melo, og den lune jyde endte med at få noget nær frit spil på replikkerne.

Du kan læse hele Theos nyeste blog på Ekstra Bladet lige her: Poker-Theo klar som skuespiller