Strålende dansk turneringstirsdag

Sådan som de danske turneringshajer præsterede i nat, så kunne man godt have ønsket, at de havde lagt deres action i Las Vegas, og havde hentet et bracelet eller to med hjem til Dannevang.

I stedet må vi nøjes med at glæde os over, at Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen satte 3.105 modstandere til vægs i The Hot $16,50, og dermed tog sig af sejren og de medfølgende $7.339.

Næststørste danske resultat stod Morten Hougaard ‘Houbanan’ Jespersen for, da efter et finalebord med blandt andre Simon ‘IgorK’ Rønnow vandt en $215 NL Hold’em Turbo-turnering, og kunne sætte $6.440 ind på kontoen.

En anden aarhusiansk turneringspiller, der ganske enkelt går under nicket ‘Traktor’ på PokerStars, fik også smagt sejrens sødme, da han hev en $109 NL Hold’em Turbo-tunering hjem, og dermed sikrede sig nattens tredjestørste, danske cash til en værdi af $5.475.

Allan Bække er blevet stødt af den danske turneringstrone af Martin B. Hansen, og den slags finder den tidligere revisor sig naturligvis ikke i, hvorfor han i går svarede igen med en sejr i en $51 NL Hold’em Hyper-Turbo ($2.903) og en andenplads i en $55+R NL Hold’em-turnering til $1,812.