Sasuke om 7-bets: – Folk spiller for friskt!

I går fik vi tre af landets største tour-chefer til at udtale sig om den nye tendens med at miniraise preflop. Ikke bare når det gælder 3-bets, men også når man bevæger sig helt op i 5-, 6- og 7-bets.

Læs også: Tourcheferne: – Derfor er 7-bets et profitabelt redskab

Og: Jan V.: Den nye stil går ud over min forstand

Morten ‘MortenVM’ Mortensen, Allan Bække og Simon Ravnsbæk var alle enige om, at der tale er tale om et profitabelt redskab, hvis det bliver brugt med måde og i den rigtige sammenhæng.

I dag har vi så fået endnu en spiller til at give sit syn på sagen, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen.

‘Sasuke’ er først og fremmest cashgamespiller og håbet var, at han måske kunne anskue tendensen fra en anden vinkel. Og det må vi sige, at han gør.

Vi fangede ham over facebook, hvor han med udgangspunkt i en hånd som Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæk spillede på sit SCOOP-finalebord i foråret, fortalte lidt om sine tanker om fænomenet. Men da der flittigt bliver refereret til Ravnsbæk-hånden, så må vi hellere tage den først. Desværre har vi ikke stacksizes med.

Ravnsbæk-hånden

Ravnsbæk raiser til 40.000 fra UTG+1 med konge-dame suited. Der bliver foldet om til ’hook2120’ på knappen, som med otte-tre off suited vil udnytte sin position og 3-better til 98.645.

’ImDaNuts’ i bigblind har ikke en meget bedre hånd, men på trods af han sidder med ni-to off suited, synes også han, at han vil lege med, hvorfor han 4-better til 183.691.

Simon Ravnsbæk tror dog tilsyneladende ikke sine modstandere over en dørtærskel og 5-better nu til 284.400. Det er mere end ’hook2120’ vil være med til, så han pakker sin mindre prangende handske sammen og folder.

’ImDaNuts’ er dog ikke færdig med at lege med. Han 6-better nu til 398.691 – stadig med ni-to off suited på hånden.

Simon ’ministerborg’ Ravnsbæk beviser dog, hvorfor han er minister for det hele og 7-better til 522.400. ’ImDaNuts’ folder.

Sasukes tanker

“Grunden til, at man tillade sig at ende i de der skøre rereaise-wars preflop – er at folk, generelt, spiller for brede ranges.”

“I Ravnsbæk-hånden ser man for eksempel en gut der 3-better 83s eller lign på btn/utg, og en gut i sb, der cold 4-better en gut der har 3-bettet utg/btn med en lige så ringe hånd. Og derefter har man en gut, der efter at have set den action 5-better utg.”

“Princippet er mere eller mindre det samme som, hvis du har en gut der skubber 50% af sine chips ind preflop, i hver eneste hånd. Så kan du tillade dig at have en bredere range for at skubbe indover det raise, end hvis han havde en korrekt/sane strategi.”

“I Ravnsbæks KQ hånd – mod de ranges som de andre tilsyneladende spiller – er KQ most likely et valueshove.”

“Hvis man praktiserer en strategi, hvor man mener man kan cold 4-bette eller 6-bette med bottom 20% mod utg-ranges, så skal strategien nødvendigvis også indeholde en plan om at have et noget lightere treshold for at komme all in preflop.”

“Hvis den ikke har det – så er strategien broken. Most likely, har alle de her folk en broken strategi, eftersom at de sætter sig selv i spots, hvor de enten skal spille en broken strategi, ELLER skal spille en strategi som bare overall taber penge mod en mere solid strategi.”

“Og eftersom jeg ikke tror folk bevidst gør noget der koster dem penge må antagelsen være at de ikke ved hvad de laver,” skriver ‘Sasuke’ efterfulgt af en smiley.

Kan du forstå, at folk undrer sig over scenarier, hvor man ser en spiller folde til et 7-bet, selvom et call er vanvittigt billigt?

“Ja! Det meget korte svar på det, er, at der er forskel på equity og EV :)”

Kan du uddybe en smule?

“Nej – folk må arbejde lidt for det selv :)”

Så lige for at koge det ind til benet. Du er ikke en stor tilhænger af 6- og 7-bets, og det er ikke noget du selv bruger?

“Hvis Simon for eksempel ved, at han spiller mod en modstander der har 93s i sin 6-bet range – så er det fint at 7-bette med KQ. Jeg er ikke pjattet med at folk inflater potten med ranges der gør det korrekt at komme indover med KQ for et 7- eller 8-bet.”