Reinkemeier troede han lavede historiens bedste fold – i 3½ sekund

One Drop stjæler helt naturligt det meste af rampelyset i ESPN’s dækning af World Series of Poker, for ikke alene kostede turneringen $1.000.000 at deltage i, men der bliver også budt på poker i absolut verdensklasse.

Højdepunktet i det seneste afsnit, som blev vist på ESPN i går aftes, er en hånd imellem Scott Seiver og Tobias Reinkemeier, hvor sidstnævnte får vist, hvor farligt det kan være at slowplaye esserne.

Reinkemeier vælger nemlig at flatte preflop, og blot kalde på floppet, der falder:

På turn opstår problemerne så, for Seiver – der sidder med konge-ti i spar – fortsætter sin aggressivitet og better næsten fuld pot ud.

“Scott, jeg prøvede at lave en fælde. Jeg har den bedste starthånd i poker. Hvis jeg havde haft klør es, så havde jeg allerede kaldt dig.”

Negreanu, som også sidder ved bordet, ender med at kalde tid på Reinkemeier, der til sidst folder.

“There’s no chance that’s aces,” udbryder Seiver, men Reinkemeier får af dealeren lov til at vise sin hånd. Som svar viser Seiver sit bluff op. Det får kommentatoren til at udbryde:

Hånden har også givet genlyd på Twitter, hvor flere pro’er giver deres besyv med.

“I cirka 3½ sekund troede Toby, at han havde lavet det bedste fold i pokerhistorien, men så rev Scott hans hjerte ud. Dramatisk!” skriver Aaron Jones.

“Golf, then amazing sushi, then watching @scott_seiver inspire absurd folds on TV #perfectday,” skriver Vanessa Selbst, mens David Williams kalder det “the best poker-related thing I’ve ever watched.”