Pokersvindler skal betale millioner tilbage

Darren Woods, der tilbage i 2011 sikrede sig et WSOP-armbånd, er blevet sendt 15 måneder i spjældet for at rigge pokerspil på nettet.

Englænderen skulle ifølge retten i Sheffield have oprettet falske identiteter og på den måde have brugt flere kontoer på én gang i samme spil på nettet.

Allerede i 2011 var han under anklage for sammen med en ven at have colluded på Pacific Pokers $500/$1.000-borde, hvilket du kan læse en 2+2-tråd om her.

Politiet har i forbindelse med den netop overståede retssag konfiskeret én million pund fra spilleren, men antager, at Woods har snydt og bedraget for langt flere penge. Anklageren påpeger, at Woods har aktiver for langt over 1,4 millioner pund.

Hvis ikke Darren Woods betaler yderligere en million pund, så udvides straffen med yderligere seks års fængsel.

Sagen minder om en dansk sag, hvor politiet i øjeblikket efterforsker en dansk poker-pro’ for angiveligt at have snydt og bedraget en række danske highrollere for flere millioner kroner.

Læs også: Dansk pokerspiller anmeldt for million-snyd