Poker cribs: Se Daniel Negreanus millionhytte i Las Vegas

Daniel Negreanu er indiskutabelt en af de mest succesfulde pokerspillere verden nogensinde har set, og så kommer det nok ikke bag på nogen, at han har formået at skrabe lidt skillinger til sig undervejs i karrieren.

Selv om han haler et par trin efter Dan Bilzerian på den internationale Playboy-skala, er der alligevel en vis stil på drengen, når Negreanu slår dørene op i sit hjem i Las Vegas. Og det er lige netop, hvad han for nyligt har gjort.

I denne eksklusive “behind the scenes” video fra PokerStars.tv, inviterer Daniel Negreanu os allesammen med indenfor til en rundvisning i det nyligt renoverede hus, som naturligvis byder på lidt af hvert, inkl. et game room, pool og en lille golfbane.