Odd Oddsen interview del 2: Gus var forud for sin tid

I første del af vores interview med Ola ‘Odd_Oddsen’ Amundsgård fortalte den norske highroller om, hvordan hans vej mod verdenstoppen var belagt med millioner og atter millioner af hænder.

Læs også: Stort interview med Odd Oddsen – storgrinderen der strøg til tops

Han fortalte også om sin specielle strategi, hvor han både bruger GTO, men også forsøger at exploite de regs, hos hvem han finder de største leaks, så han på den måde kan optimere sin winrate.

Og lad os bare starte med at konstatere, at strategien virker. Hvis man tager et kig på trackingsitet highstakesdb.com, så er den norske PLO-haj rent faktisk årets største onlinevinder, hvis man lægger tallene for hans Full Tilt- og hans PokerStars-konto sammen.

Den slags går naturligvis ikke ubemærket hen, og Phil Galfond var da heller ikke lang tid om at kapre Odd_Oddsen til sit coaching-site, Runitonce.com.

Jeg opgiver EV

Men spørgsmålet er om Odd Oddsen ikke på den måde lader andre få indblik i sine tanker og sin strategi, og dermed gør det sværere for sig selv?

„Jo, det er jeg giver noget EV væk ved at analysere spots, udlevere mine tanker om diverse koncepter, og samtidig lægger mit eget spil ud på videoer, hvilket naturligvis fører til, at andre regulars får mine ufiltrerede tanker. Det sætter mig helt klart i et minus EV-spot, men det er selvfølgelig nogle faktorer jeg overvejede nøje, inden jeg sagde ja.“

„En naturlig effekt af at dele hemmeligheder ud om sit spil, vil være, at man hele tiden vil være på vagt i forhold til regulars, som vil prøve at udnytte/exploite din/dine svagheder, og at du derfor bliver nødt til at udvikle modstrategier i forhold til dine svagheder. Du vil på den måde træde ud af din egen lille bobbel, og se på dit spil med større objektivitet. Hvad kan angribes, hvor er du exploitable, og hvordan kan du fikse hullet?“

„Samtidig har jeg nok selvtillid i mit spil til, at jeg føler mig tryg. Derudover er jeg „GTO“ nok til, at uanset, hvor meget info jeg lægger du, så er jeg balanceret nok i mit spil til, at det vil være svært at finde åbenbare svagheder.“

Kan du fortælle, hvorfor pokerspillere skal signe up på Runitonce.com?

„Run it once er slet og ret det bedste pokertræningsite, der findes. Kvaliteten af instruktørerne er den bedste i hele verden. Phil Galfond har gjort sit ypperste for at brugerne skal kunne få de coaches og de videoer de ønsker. Dem der coacher har været de bedste spillere i verden over lang tid, og i flere spil. Det kan ingen andre træningssites måle sig med.“

Når folk signer op på Runitonce.com, så er det for at udvikle deres spil, eller måske fordi de håber at kunne komme til at tjene penge på deres hobby. Hvad er dine egne mål med poker?

„Da jeg i sin tid begyndte med at spille poker var motivationen „let tjente penge“, men i de senere år har det været konkurenceelementet og en målsætning om at spille de højeste takster mod de bedste/smarteste spillere derude.“

Jeg vil sætte penge på Gus

Og der findes mange smarte spillere derude. En del af dem er danskere, og vi har spurgt Odd Oddsen, hvordan han ser på nogle af de danske PLO-spillere, som han har krydset på sin vej.

I tidligere interviews har Odd Oddsen kaldt Gus Hansen for sin nemesis, og i dette er han heller ikke bleg for at erkende, at han har masser af respekt for den danske verdensstjernes spil

„Han spiller mod de bedste i verden i alle spil, og på alle takster. I Pot Limit Omaha gjorde han ting for 1-2 år siden, som alle regulars er begyndt på at gøre nu (pot/limp/fold-opening range på knappen). Han forstod blandt andet, at mod folk som defender en masse har et miniraise ingen funktion. Det vidner om et smart pokerhovede.“

„Det var også ham, som begyndte at „splitte“ (limp/pot) sine åbningsranges fra UTG i PLO Cap med hænder, som enten gør det godt i multiway pots, eller Heads Up.“

„Hvis der fandtes et Mixed Game med en kombination af mindgames of sport, så ville jeg stikke hårdt ud på Gus.“

Også Theo Jørgensen har Odd Oddsen haft sine problemer med.

“Jeg husker, at vi spillede en del $100/200 og $200/$400 for to år siden, da jeg netop var kommet op på de takster, og jeg havde mine kvaler med ham, fordi han havde ret uortodoks og aggressiv spillestil, som jeg ikke var vant til, men jeg tror jeg har regnet ham ud nu!“

I sin beskrivelse af Daniel Smits Bertelsen er Odd Oddsen kort og kontant: „Tight, solid og laver få fejl både pre- og postflop,“ men ligesom det gælder for ‚AlexKP‘, så mener Odd_Oddsen, at også ‘MrSmits’ skal udfordre sig selv noget mere.

“AlexKP virker til at være en god, solid spiller, som kunne være blivet virkelig god, hvis han havde udvist noget mere „hjerte“ og udfordret sig selv mod bedre spillere. Hvis han skulle op imod nogle af de allerhårdeste lineups, som findes derude i dag, så tror jeg, han ville få problemer. Jeg kan dog godt forstå, at han er interesseret i at skrue så meget som muligt ned for variansen, og undgå at spille i hårde lineups, og det samme gælder MrSmits. Begge spillere har masser af talent, og kunne potentielt nå helt op på toppen, hvis de udfordrede sig selv lidt mere mod hårdere modstandere.”

Isildur1 er unik!

Viktor ‚Isildur1‘ Blom har igennem flere år været talk oft he town, når det kommer til onlinepoker. Hvad er dit syn på ham?

Han er én af de spillere i verden, jeg har mest respekt for. Han har slået sig selv op på at spille mod andre regulars (ofte de bedste i gamet), så det er ikke „fiskepenge“ han har vundet. Han er kommet til tops ved at kæmpe mod „kongerne“. Derudover giver han action til alle, og i alle spil. Der er ikke andet at sige end: Respekt!“

„Samtidig er det mit indtryk, at han er én af de reulars, som tager praktisk lærdom til sig rigtig, rigtig, rigtig hurtigt, og så har han et godt „pokerinstinkt“, når det kommer til mekanismer og spilteori. Jeg tror det ligger i hans underbevisthed. Han er slet og ret et unikt pokertalent.“

Læs mere om GTO og balanceret strategi hos Poker Snowie