POKERNYHEDER
FRA IND- OG UDLAND
PokerStars – Toplogo
Danske spil – Toplogo
Ladbrokes – Toplogo
NordicBet – Toplogo

Negreanu: Ivey havde travlt med at buste bankrolls

Negreanu: Ivey havde travlt med at buste bankrolls

Phil Ivey er direkte blevet lagt for had i forbindelse med Full Tilt Poker-skandalen. Daniel Negreanu er en af dem, der ikke ligefrem har lagt fingrene imellem i forhold til at give sit besyv med om skandalen, men han kommer Phil Ivey til undsætning. Uforbeholdent, endda.

“Jeg fatter ikke, hvorfor Ivey er blevet lagt for had. Alle, der kender ham, ved, at han ikke havde ‘the first clue’ om, hvad der foregik, fortæller Daniel Negreanu i en tråd på FullContactPoker.com.

Han uddyber:

“Her har vi en gut, en fremragende pokerspiller, der ikke er interesseret i alt det andet crap. Han har en hel horde af assistenter, han tager ikke sin telefon eller svarer på SMS’er, selvom han har adskillige telefoner, og han taber dem i øvrigt ofte. For få år siden vidste han ikke, hvordan man brugte en e-mail, og før det vidste han ikke, hvordan man tændte for en computer. Men når den så blev tændt, vidste han så sandelig ‘how to beat the crap out of anyone’, der turde spille mod ham online,” skriver Daniel Negreanu, og stiller følgende – retoriske – spørgsmål:

“Hvorfor er Ivey så blevet forskelligt behandlet fra alle de andre Full Tilt Poker-pro’er? Fordi han var den bedste? Fordi han var med i reklamer? Fordi han var sort? Jeg forstår det ikke. Han var ikke med til at træffe beslutninger, og han var ligeglad med den daglige drift af selskabet. Han havde for travlt med at flyve rundt og hustle craps eller med at buste bankrolls – både online og på Bellagio.”

Læs hele indlægget her

 


Skriv en kommentar


-






Read previous post:
and the winner is1
SLOWPLAYs konkurrence-vinder scorer 3.000 kroner

Michael Jensen vandt Casino Copenhagen-konkurrencen, og han var i aktion i går. Og Michael var langt fra tilfreds med at...

Close