Murat Hansen får opkaldt dag efter sig på østrigsk kasino

Vi skal ikke lægge skjul på, at vi her på PNN.dk har en forkærlighed for Murat Hansen. Han vandt vores hjerter, da han sammen med sin ven Kenny delte historien om en nedstyrtet raket, der endte med en 11 timers gåtur, og han satte en tyk streg under sin underholdningsværdi, da han oven på en turneringsheater glemte at trække håndbremsen, og måtte se sin bil forsvinde ned i en bjergkløft i Alperne.

Læs også: To pokertossers bekendelser – en sand historie om en nedstyrtet raket og en 11 timers gåtur

Læs også: Måtte se bil forsvinde i bjergkløft efter turneringsheater

Nu har Murat Hansen så bragt sig selv i fokus igen. Vi, der har spillet cashgame mod Murat, ved, at han ikke er i stand til at folde preflop, og når han nu alligevel altid får set et flop, så kan han jo lige så godt forsøge at tage potten ned.

Således også, da han i sidste uge var i Wien for at spille €20/€40 Pot Limit Omaha sammen med Mads Fournaise, Mikkel Plum og Claus Carlsen.

“Det blev til nogle absolut vilde Sessions i Golden Lounge på Montesino. Manageren var meget glad for den Aktion jeg gav og de mange spillere jeg tiltrak. Hver gange jeg var lidt nede hentede jeg hver gang en 10.000 Euro plak for at sidde med mest. Det blev både til 11.000 euro bluffs og et €5.000 call på river med et enkelt par. Kasinoet har tilbudt mig at køre en Psycho Hansen Day en gang om måneden med plakater, kameraer osv. De betaler så fly, Hotel osv. Jeg har selvfølgelig takket ja! Det bli’r fedt!”

Sådan så det ud, da fem mand var all in preflop i en €32.000-pot:

MontesinoPot