Mikael Viuff: – Gus Hansen er Danmarks svar på Moneymaker

PocketFives tracker automatisk resultater på diverse pokersites for de spillere som har tilmeldt sig med en brugerprofil på sitet, og via adskillige nationale og internationale ranglister, danner PocketFives et godt billede af hvilke pokernationer der gør det bedst, og hvem der står for at hive flagene til tops i de forskellige lande.

Hos PocketFives er det ikke gået dem næsen forbi, at vi her i Danmark er en stærk pokernation til trods for vores relativt lille antal indbyggere. En af dem som gør det rigtigt godt i online turneringer i Danmark er Mikael Viuff Hansen, som hos PocketFives går under navnet “therealfuddebuf”.

Han er røget en tur i interview maskinen hos PocketFives, og her taler Hansen bl.a. om Danmark som pokernation.

“Poker er meget populært i Danmark. Hvis du kigger på PocketFives Country Poker Rankings, vil du se at Danmark gør det rigtig godt. Der er en stor pulje af talentfulde spillere som spiller online og bor her. På et tidspunkt vandt Danmark tre EPT Main Events i træk”, siger Hansen og fortæller, at det var en anden Hansen – nemlig Gustav – som fik tændt pokergløden i “therealfuddebuf”.

“Jeg husker at jeg så Gus Hansen vinde en masse og tænkte ‘det ser sjovt ud’. Jeg voksede op med at spille en masse kortspil, så at lære poker gik ret stærkt for mig. Jeg spillede lidt small-stakes for sjovt, men begyndte så at have succes i MTT’ere. De sidste tre eller fire år, har jeg arbejdet hårdt på mit spil og nu kommer resultaterne”, siger Mikael Hansen, som til dagligt er produktionsleder hos TV2.

Læs også: Mikael Viuff Hansen: – Jeg tror ikke jeg spiller poker om to år

Og netop Gustav Hansen tilskriver Mikael Hansen en stor del af æren for, at poker har vokset sig så stort i Danmark som tilfældet er.

“Gus Hansen var kæmpestor. Jeg tror han er den største grund til at poker blev stort i Danmark for 10 år siden. Peter Eastgate var, og er, et meget vellidt medlem af det danske samfund. Alle synes det var fantastisk at han vandt Main Event, men jeg tror ikke det ændrede poker i Danmark. Hvis du vil tale om en Moneymaker-effekt i dansk poker, så var det at Gus gjorde det så godt i de tidlige WPT events”.

 

Fik fri under Vinter OL for at grinde

Da PocketFives fangede Mikael Viuff Hansen til et interview, arbejdede han hårdt under det nyligt afviklede Vinter OL i Sochi, hvor han var i stand til at tage mandagene fri fra sin tjans som produktionsleder hos TV2 for at spille poker.

Forståelse fra arbejdspladsen og den nærmeste omgangskreds er en af nøglerne til successen, siger han.

“Uden en virkeligt forstående kone og gode kollegaer, ville det ikke være muligt at balancere arbejde, mit privatliv og poker. Nogle gange sælger jeg pakker til live events eller online turneringer uden markup til mine kollegaer, så de kan få lir. Nogle gange får jeg 40 eller 50 købere på den måde. Jeg synes det viser, at de fleste af dem synes poker er ret sejt”, siger han og sender et shout out ud til grinderne som kombinerer poker med et normalt arbejde.

“Jeg synes det er godt for spillet, at der ikke kun er 20-årige vidunderbørn som renser af online, men også spillere som viser, at hvis du dedikerer dig selv, kan du mixe det op med de bedste”.

Læs hele interviewet med Mikael Viuff Hansen her på PocketFives