Køb Barry Schulmans Las Vegas-hybel for $4.9 millioner

Er du træt af sommerhuset ved Vesterhavet, så er det måske tid til at skifte det ud med en tre etagers penthouse-lejlighed i Las Vegas.

I hvert fald har den dobbelte bracelet-vinder Barry Schulman sat sin Louis XIV-inspirerede Las Vegas-hybel til salg for den nette sum af $4.9 millioner. Så er lejligheden til gengæld også på 507 kvadratmeter og placeret på Desert Inn Road.

Der skulle angiveligt være tale om et decideret kup, da Shulman ifølge Review-Journal har brugt $7 millioner på at designe lejligheden indvendigt, men så har et af toiletterne også varme i sædet, ligesom soveværelset er beklædt med bladguld.

På toppen finder man en tagterasse med 360 graders panorama-udsigt ud over Strippen. Her er der plads til invitere vennerne til barbecue, eller hoppe i jacuzzien.

Shulman er stifter og chef for CardPlayer, og har derudover turneringsgevinster for over $5 millioner i karrieren. Hans søn Jeff spillede sig il 2009 på finalebordet WSOP Main Event.

Billeder fra lejligheden

Tagterasse

stue

Soveværelse

tvstue