Isildur1 storrenser: +$880.000

Viktor ‘Isildur1’ Blom har ikke haft det bedste år ved onlinebordene, og måtte indtil i går slæbe rundt på et minus på over $1,5 millioner. Det var dengang.

Det svenske fænomen har nemlig været forrygende i de sidste 24 timer, hvilket hovedsageligt er gået ud over Daniel Jungleman12 Cates, der ellers en overgang var oppe med $600.000 i noget af en marathonsession.

Det overskud – og mere til – tog ‘Isildur1’ sig imidlertid pænt af, ikke mindst takket være en kæmpe pot på $372.261, hvor han turnede en straight, og fik fuld betaling fra ‘Jungleman12’ på river. Du kan se hånden her.

I alt flåede ‘Isildur1’ $882.000 hjem fra modstanderne i løbet af de 18 timer han var online, og fik dermed barberet over halvdelen af årets underskud væk.

I graf-form ser ‘Isildur1’s seneste 24 timer således ud:

Isildur124timer