Hecklen og Ravnsbæk på boblen i stor sideturnering

Mens Henrik Hecklen allerede har sikret sig et stort cash på sin tur til Sanremo, så mangler vi endnu at få et resultat fra Simon Ravnsbæk. De to danskere sidder netop nu på boblen i €990 NLH Re-entry, hvor Dag 2 netop er sat i gang. Blot 49 spillere er tilbage i turneringen, og da de 39 af dem skal have penge i lommen, er bobbel-spillet så småt gået i gang.

Læs også: Massiv dansk dominans i Sanremos turbo-turnering

Af de to danskerne må Ravnsbæk siges at have de bedste chancer for et stort resultat, da han sidder med en stack lige over average, mens Henrik Hecklen må nøjes med en stak brikker, der svarer til under halv average. På gårsdagens to ‘flights’ er der samlet set blevet foretaget 293 entries, som har skabt en præmiepulje på €255.789.

Rasmus Agerskov, Jannick Wrang og Rasmus ‘Jungleras’ klarede sig desværre ikke videre til Dag 2, men vi følger naturligvis de sidste to danskere i turneringen, hvor vinderen kan stoppe over 350.000 danske kroner i lommen. Et ‘min-cash’ udbetaler €1.750.

Læs også: Tordenskjolds soldater tømmer magasinet – Mickey på knapjagt

Det spiller de om i €990 Re-entry:

  1.  €51.400
  2. €34.100
  3. €25.000
  4. €20.139
  5. €15.800
  6. €12.600
  7. €8.800
  8. €6.500
  9. €5.300