Gus: – Jeg tabte 2 mill. dollars i én hånd

EkstraBladet har haft fat i Gus Hansen, og det er der som altid kommet et rigtigt interessant interview ud af. Temaet er denne gang de afsindigt høje cashgame-spil i Macau, som Gus Hansen har deltaget i. Og hvor vanvittigt høje blinds er kommer hurtigt til udtryk.

“Det store spil i Vegas og i Macau er forskellige på den måde, at de i Macau kun spiller No-limit hold’em, og de spiller højere. De normale takster svarer til $1300/$2600, og meget ofte spilles der med straddle. Nogle gange er den klikket til $2500/$5000 i stedet for straddle, så det er meget højt,” fortæller Gus Hansen til ekstrabladet.dk.

Gus Hansen bliver spurgt om han med så høje limits oplever swings på en million dollars på dag-til-dag basis.

“Det kan man sagtens. Sam Trickett har selv beskrevet en hånd, hvor jeg tabte en stor pot til ham. Flush mod flush. Jeg kan stadig ikke helt finde ud af, om jeg skulle have smidt på river. Den er tricky, fordi der ligger en straight på bordet. Så alle kunne prøve at bluffe, fordi ikke troede, nogen havde bedre end bordet.”

Du kan læse Sam Tricketts beskrivelse af hånden her.

“Jeg tror, der var 18 millioner Hongkong-dollar i den pot, hvilket er over to mio. dollar. Men det så også en exceptionel stor pot. Dem er der ikke så mange af,” konstaterer Gus Hansen.

Læs hele artiklen her.