Galfond: – Nosebleed-spillene er gået kolde

Phil Galfond er en af de helt store spillere på nettets højeste takster, og er stadig én af de største vindere igennem tiderne på trods af, han sidste år måtte bogføre et samlet minus på over $1.000.000, og at han i år er nede med $470.721.

I et interview med Pokernews.com klager han imidlertid over, at der ikke længere er gang i de såkaldte nosebleed-spil.

“Nosebleed er blevet meget værre. Det er svært at få gang i et 6-max Triple Draw-spil og PLO kører ikke over $100/$200. $25/$50 Zoom har været godt og rimelig godt og stabilt, så jeg er tilfreds med mid- til high-stakes PLO. Mixed games kører, men jeg kan ikke rigtig lide mixed games, fordi jeg ikke er helt så god nok til alle spillene, plus det er svært at multi-table, så du får bare ikke spillet så mange hænder i timen,” brokker Galfond sig.

Tilbage i april nedlagde Full Tilt deres højeste takster i forbindelse med en ny strategi for siden, og det kunne mærkes.

“Det kom ud af det blå. Det gik mig på, da det skete, fordi jeg spillede en del  $1K/$2K triple draw på Full Tilt. Jeg bryder mig ikke så meget om PokerStars’ Triple Draw-softwaren, så det var ret irriterende, lige da det skete.”

“Det hele er flyttet over på PokerStars, bortset fra et par spil, der alligevel aldrig køre. Det ser ud til, at Full Tilt klarer sig med de resterende nosebleed-spil, og at PokerStars derfor vil være sitet for de høje spil. Begge sider har er god software, så det er ok med mig.”