Excentrisk rigmand plukkede ‘Jungleman12’ for €100.000 i HU-dyst

Den excentriske, tjekkiske rigmand og kasino-ejer, Leon Tsoukernik, er, om ikke andet, et festligt indslag i pokerverdenen, og så skal vi lige tilføje, at han i hvert fald ikke er money-scared.

I 2012 år købte han sig tre gange ind i EPT Grand Finals €100.000 Super Highroller-turnering, og den bedrift gentog han såmænd i går. Men hvor han i 2012 fik finansieret ét af sine buy ins via skrub ved crap-bordene, så gik det i går udover Daniel ‘Jungleman12’ Cates.

Efter at misset sit første skud i turneringen støvede Tsoukernik nemlig ‘Jungleman12’ op, og fik udfordret ham til en €100.000 HU-dyst, som det lykkedes ham at vinde i løbet af en halv time. Herefter kunne så igen registrere sig til Super Highrolleren, blot for også at ramme forbi med sin anden kugle.

Du kan høre Tsoukernik fortælle om episoden her.