POKERNYHEDER
FRA IND- OG UDLAND
PokerStars – Toplogo
Danske spil – Toplogo
Ladbrokes – Toplogo
NordicBet – Toplogo

Erlandsen: -Har fået appetit på spillet igen!

Erlandsen: -Har fået appetit på spillet igen!

Morten Erlandsen gæster i aften Pokermagasinet, der går i luften igen efter at have været i vinterdvale. Her vil Morten Erlandsen blandt andet uddybe den historie om sin massive omgang tilt, som han fortalte til PNN.dk tidligere på ugen.

Læs: Definitionen af tilt vol.1: Erlandsen: – Tilt kostede mig næsten alt!

PNN.dk fik en snak med Morten Erlandsen før de skarpe lamper blev tændt, og det er tydeligt, at Morten Erlandsen er noget nær i topform i øjeblikket.

“Jeg har det bedre end længe. Jeg får virkelig grindet igennem på $5/$10-bordene i øjeblikket, og det går supergodt. Jeg spiller en 4-5 borde ad gangen, har Hold’em Manager kørende, og det varer ikke længe, før jeg bevæger mig op i takst,” siger Morten Erlandsen.

Han vil gerne helt op og give $25/$50 et seriøst skud, men et skridt ad gangen.

“Jeg har tidligere – mange gange – spillet $25/$50, men denne gang vil jeg gøre det ordentligt og bevæge mig stille og roligt opad. Hvis jeg går i stå i forhold til indtjeningen, bliver jeg hvor jeg er. Ellers vil jeg søge opad. Jeg tager gerne det store grind, for jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så meget lyst til at spille, som jeg har lige for tiden. Jeg nyder virkelig spillet igen,” siger Morten Erlandsen.

Morten Erlandsen melder sig i øvrigt klar til WPT Vejle.

“Ja, det er helt sikkert. Den glæder jeg mig til,” siger Morten Erlandsen, der ellers ikke har de vilde planer for liveturneringer.

Og dog. For hvis han fortsætter med at nyde spillet – og slå spillet – i lige så høj grad, som han gør lige pt., så vil han tage revanche for sidste sommer, hvor han valgte at blive hjemme fra World Series Of Poker.

“Hvis jeg har det lige så godt til sommer, så tager jeg til Las Vegas, det er helt sikkert. Det regner jeg med, at jeg gør.”

Pokermagasinet er blevet rykket en time frem, så du kan i aften se ‘forårs’-premieren klokken 21 på Kanal Sport.


Skriv en kommentar

Powered by Facebook Comments


-






Read previous post:
euro-jackpot
I aften på Danske Spil: Vind 3 gange så meget som Eastgate

Da danske Peter Eastgate i 2008 vandt verdensmesterskabet i poker, blev han i samme øjeblik hele 53 millioner kroner rigere. ...

Close