EPT Malta: Frederik Brink hero-callede sig ud af Highrolleren

Tre danskere sad med, da Dag 2 ved EPT Maltas €10.000 Highroller blev skudt i gang i går, men Rasmus Vogt formåede aldrig at få sparket gang i sin shortstack, og røg hurtigt ud.

Simon Ravnsbæk tabte senere et vitalt flip med par seks mod Craig McCorkells es-knægt, og selvom han fortsat havde 10 big blinds tilbage, så formåede han aldrig at komme sig oven på hånden.

Frederik Brink kom til gengæld godt fra land, da han noget heldigt doblede i en all in preflop med es-konge mod Ludovic Geilichs esser, men englænderen skulle senere få sin hævn, da han sendte Brink på railen i en spektakulær hånd.

På et {A-Hearts}{K-Spades}{3-Hearts}{Q-Clubs}{6-Diamonds}-board satte Ludovic Geilich sin danske modstander all in, og efter flere minutters betænkningstid valgte Frederik Brink at hero-calle for sit liv med {3-Clubs}{7-Clubs}. Desværre havde Geilich {7-Diamonds}{A-Spades}, og dermed mere en rigeligt til at sende den danske EPT Madrid-vinder ud af turneringen.

18 spillere resterer i turneringen som føres af Nick Petrangelo. Af tilbageværende profiler kan fremhæves Mike ‘Timex’ McDonald, Davidi Kitai og Steve O’Dwyer.

Top 10
1 Nick Petrangelo 1,660,000
2 Sylvain Loosli 1,471,000
3 Charles Carrel 1,148,000
4 Viacheslav Goryachev 1,081,000
5 Daniel Ghionoiu 1,029,000
6 Artem Metalidi 1,015,000
7 Marc Etienne McLaughlin 1,008,000
8 Ivan Luca 957,000
9 Sardor Gaziev 873,000
10 Mike McDonald 765,000