Endnu en profil dropper DM

Som Slowplay.dk tidligere har kunnet berette, så stiller hverken brødrene Hougaard eller den tidligere Danmarksmester Johnny Jensen op til DM. Og hvis det ikke havde været for en bunke staking-villige Pokernet-brugere, så havde sidste års vinder Rasmus ’Jungleras’ Nielsen heller ikke været en del af feltet. Nu melder også Casper Toft fra til det nationale mesterskab.

”Efter hus og bilkøb har jeg været i et kæmpe downsving for at sige det mildt. Så selvom sidste måned var et lille lyspunkt, har jeg indset, at jeg nok hellere må prioritere hvad jeg bruger 25.000 kroner på – også selvom det er en fantastisk liret turnering,” siger han til Slowplay.dk.

Casper Toft sluttede ellers forrige år på en fornem fjerdeplads til DM, hvilket indbragte ham 234.600 kroner. Så kan man virkelig droppe turneringen, når man nu en gang har smagt et finalebord+

”Det bliver jeg desværre nødt til.”