Dobbelt dansk på TCOOP-finalebord

Første dag i TCOOP-serien blev en stor fuser for danskerne, men heldigvis var der i går en smule revanche, da det lykkedes både ‘Nielsml’ og ‘AAkraKKer’ at spille sig på finalebordet i Event #8 ($82 NL Hold’em re-entry).

Desværre blev de begge hurtigt ekspederet ud. For allerede i finalebordets fjerde hånd blev ‘AAkraKKer’ sendt på railen, da han med én big blind tilbage i stakken sendte de sørgelige rester til midten med 2♠2♣. Danskeren var fint inde mod Q2, men måtte se en ulækker dame sejle ind på river, og dermed lade sig nøjes en niendeplads til $3.403.

To pladser senere led ‘Nielsml’ samme skæbne, da hans ellers flotte AK ikke kunne holde stand mod to damer. Den danske turneringshaj fik $9,573 ud af sine anstrengelser.

Payouts
1. HunTyMD (Moldova) $66,560.52
2. OMGRubCasco (Uruguay) $49,567.83
3. ‘Chas3r.007 (Netherlands) $35,101.68
4. patrick0^G (Austria) $24,039.33
5. lokki186 (Finland) $18,082.68
6. kropnicovic (Germany) $13,827.93
7. Nielsml (Denmark) $9,573.18
8. mic223 (Czech Republic) $5,318.43
9. AAkraKKer (Denmark) $3,403.80