Dansker i stor triumf på Danske Spil – Casper Toft blev nummer 4

Selv om det stadigvæk er sommer og sol i Danmark, så er det ikke alle danske pokerspillere der har valgt at holde fri fra online grinden. Således kunne danske “Powerball77” kaste hænderne over hovedet i nat, da han vandt Danske Spil Pokers store søndagsturnering.

For den præstation kunne han indsætte $39.195 (ca. 225.000 kroner) på sin konto, da der ikke blev lavet nogen deals. Det sker ellers ofte at der bliver lavet deals i Danske Spil Pokers turneringer, da nummer et som regel får dobbelt så meget som nummer to. I det her tilfælde fik “IronNebula” $20.800 for sin andenplads.

Med i turneringen var også den danske turneringshaj og DM-toer Casper Toft, som under nicket “CToft” kunne indkassere $11.155,50 for sin placering som nummer 4.

Turneringen kostede $215 at deltage i og havde 1005 deltagere. I alt var der garanteret $200.000. Læs mere om Danske Spil Pokers store søndagsturenring her