POKERNYHEDER
FRA IND- OG UDLAND
PokerStars – Toplogo
Danske spil – Toplogo
Ladbrokes – Toplogo
NordicBet – Toplogo

Dagens hånd 83: Da Zupp vandt verdens største online-pot nogensinde

Dagens hånd 83: Da Zupp vandt verdens største online-pot nogensinde

Den 4. september 2008 var en god dag for Peter ‘Zupp’ Jepsen. Det må man i hvert fald formode.

Det var på denne dag, at Zupp slog rekorden for den dengang største online-pot, da han vandt en pot på $499.037 – 2,8 millioner gode danske kroner efter dagens kurs – på Full Tilt Poker.

Og det var den-onde-lyn’me noget af et spil, som Peter Jepsen spillede med i den dag. No Limit Hold’em $500/$1.000 – dét er et stort spil, skal vi lige hilse og sige. Men value er i hvert fald til stede: Med ved bordet sidder elmariachimacho, og bag det nick gemmer sig ingen andre end Cirque de Soleil-grundlægger, hobbyspiller og dollars-milliardær Guy Laliberté – historiens største hval inden for online poker.

Men hvad er det så for et fyrtårn af en pokerhånd at Zupp vinder sin monsterpot med? Esser mod konger i en all in preflop? Og er det så netop Guy Laliberté, der donerer? Det må det da næsten være, ikke sandt?

Ikke just.

Vi må hellere bare tage den fra toppen.

Læs også: Dagens hånd 40: Hånden der fik Feldman til at tudbrøle!

Og: Dagens hånd 25: Stueys første sejr

Hånden

No Limit Hold’em $500/$1.000. Fire spillere:

1. position: Guy Laliberté – $263.700

2. position (og på knappen): Zupp – $319.020

3. position (small blind): Tom ‘durrrr’ Dwan – $700.500

4. position (big blind): Phil Galfond – $246.500

Guy Laliberté folder (!), Zupp raiser til $3.500, durrrr caller og Galfond folder.

To spillere til floppet:

durrrr better $6.300, Zupp caller.

‘Kun’ $20.600 i potten før turn:

durrrr better $17.800, Zupp raiser til $59.219 durrrr caller.

$139.039 i potten før river:

durrrr checker og Zupp better hele $180.000, men durrrr caller.

$499.039 i potten og det er Zupp, der skal vise først.

Zupp:

Den handske havde durrrr med statsgaranti ikke lige set komme, og durrrrs kort ryger direkte i mucken.


Skriv en kommentar


-






Read previous post:
rettenmaier
Ham her skal Gus slå i aften

Når der i aften tages hul på European Poker Awards på The Aviation Club i Paris, er der - som...

Close