Dagens hånd 30: Gus Hansens berømte monsterpot

Okay! Nu er vi nået til en klassiker. Uden tvivl en af de mest populære hænder i tv-pokerens historie. Set af millioner af mennesker på den amerikanske tv-station GSN og efterfølgende på internettet. Alle danske pokerentusiaster har sikkert set den flere gange, men vi tager den alligevel igen.

Scenen er High Stakes Poker, som i sin storhedstid var det måske allermest populære pokershow på planeten. Sæson 2 er nået til afsnit 10, da Gustav Hansen sætter sig ved bordet. Kort efter spiller han en hånd, der stadig står som et klassisk øjeblik i tv-pokerens historie.

Ved bordet sidder store profiler, som f.eks. Eli Elezra, Antonio Esfandiari, Barry Greenstein og ‘The Big Papa’ alias Doyle Brunson. Ved siden af Gustav Hansen selv sidder en canadier ved navn Daniel Negreanu, og det er lige præcis de to, som ender med at gå i kløerne på hinanden.

Gustav sidder med $287.000 foran sig, mens Negreanu har endnu mere. Der bliver udelukkende spiller No Limit Hold’Em, hvor blinds er $300/$600/$100. Preflop åbner Gustav til $2.100 fra ‘under the gun’, Negreanu hejser straks til $5.000. Alle andre spillere folder.

Dealeren har delt følgende næver ud:

Hansen:

Negreanu:

Vi skal have vendt et flop, der lander med . Ikke et flop, der er specielt danskervenligt. Gustav checker, Negreanu byder $8.000, som Gustav efter et øjeblik checkraiser til $26.000. Negreanu kalder.

Turn er til gengæld yderst venligt stemt overfor Gustav Hansen. Som bordets fjerde kort vender dealeren . Gustav har dermed fire ens, mens Negreanu må nøjes med et mere ydmygt fuldt hus. Gustav følger op på sit checkraise med at bette $24.000. Negreanu kalder igen.

River er . Gustav checker nu de absolutte nødder over til Negreanu, som heldigvis vælger at stange ud. Canadieren byder $65.000 ud i den efterhånden velvoksne pot. Gustav skal selvfølgelig ingen steder og raiser all-in for i alt $232.000. Efter et øjebliks betænkningstid kalder Negreanu, men må slukøret se den enorme pulje blive skubbet danskerens vej.

Potten var helt præcist på $575.000, som altså på det tidspunkt var den største pot i High Stakes Pokers historie. Negreanu har tidligere udtalt, at han egentlig forsøgte at repræsentere esser eller konger i hånden, og at han derfor blev forvirret, da Gustav pludselig checkraiser på river. Gustav derimod fortalte, at han checkede på river, fordi han vidste, at Negreanu var meget glad for at ‘valuebette’.

En legendarisk hånd, som du selvfølgelig også kan se en video af: