Ben Tollerene: – Isildur1 ku’ ha’ ALLE skillinger!

Highstakeshajen Ben ‘Ben86’ Tollerene har lagt vejen forbi Joe “ChicagoJoey” Ingrams “Poker Live Podcast”, og det er der kommet endnu et interessant program ud af.

Ikke mindst hans syn på Viktor ‘Isildur1’ Blom er det værd at lytte med på. Ben Tollerene fortæller, at ‘Isildur1’ er et ‘vakuum’, der suger alle onlineskillinger til sig, når han rammer et opsving, men at Ben Tollerene selv venter på opsvinget slutter, og derefter tager alle penge fra ‘Isildur1’. Det hele dog sagt med den dybeste respekt.

“‘Isildur1’ er en syg spiller, en fantastisk gut. Hvis han angreb poker på samme måde som mig, så ville han have ALLE pengene. De ting han har gjort alene ved hjælp at intuition og volume er helt utrolige. Han har regnet så mange ting ud, som jeg plejede at tænke var ren spew, men når jeg så senere kom til teorien, kunne se, at han bare var foran spillet. Han samler disse ting op ved hjælp af ren intuition.”

“Altså, hvis du opfandt en ny slags poker – eller bare et kortspil – og ingen havde spillet beta-versionen eller noget, så ville jeg bare være all in på, at Viktor ville være den bedste. Hans evne til at regne strategi-spil ud, uden nogen form for studie er ganske enkelt mind-blowing. Han er en ekstremt imponerende fyr.”

Du kan se og høre interviewet med Ben Tollerene her.