Phil Ivey vinder 3,3 millioner kroner på et døgn

Så er historiens suverænt mest vindende pokerspiller online nogensinde efter en lidt træg start vist ved at have vænnet sig til det ‘nye’ Full Tilt Poker. Phil Ivey er i overlegen stil døgnets mest vindende spiller. 1.214 hænder er blevet lavet om til $605.153, og Phil Ivey har fået renset af i lidt af hvert: No Limit Hold’em, Pot-Limit Omaha, Mixed og Fixed-Limit Omaha Hi/Lo har menuen stået på.

Læs også:Dagens hånd 85: Festlig Ivey, Antonius og Galfond PLO-handske til $476.000

Alex ‘IReadYrSoul’ Miller mente åbenbart på forhånd, at det var en god ide at spille heads up $300/$600 No Limit Hold’em mod Phil Ivey. Den antagelse skulle senere vise sig at være forkert. Alex Miller er ifølge highstakesdb.com døgnets næststørste taber med et underskud $280.500 – samtlige af de skillinger blev tabt mod Phil Ivey på $300/$600 heads up NLH.

Phil Ivey og Alex Miller tegner sig i sagens natur for en del af døgnets største potter, og især en af hænderne viser, at Alex Miller valgte en forkert dag at spille heads up NLH mod Phil Ivey. En brandvarm Phil Ivey går fra at være nærmest håbløs underdog før river til at ramme det eneste kort i bunken, som han kan bruge til noget, og som sender potten på $132.000 i Phil Iveys retning.

Den hånd finder du lige her