Mizrachi-bror kan øjne vild back-to-back

Robert Mizrachi har med sit armbånd i event #3 – $1.500 Omaha Hi/Lo allerede haft et rigtig fornuftigt WSOP. Udover sin sejr er det nemlig blevet til yderligere tre cashes, og i nat kan han så sætte kronen på værket, hvis han sikre sig en svært imponerende back-to-back.

Sidste år strøg Mizrachi nemlig til tops i den $1.500 dyre Dealer’s Choice-event, og sikrede sig dengang sit første armbånd nogensinde. Igen i år ligger han med helt fremme i den specielle turnering, og med bare 11 spillere tilbage indtager han en øjeblikkelig andenplads.

Turneringen er helt og aldeles unik, fordi nærved ALLE tænkelige varianter kan vælges af spillerne. Lige fra de gængse Hold’em, Omaha og Stud-varianter, til mere eksotiske drawvarianter som baducy og badacy, No Limit 5-card draw eller endda 5-korts PLO. Det sætter enorme krav til de deltagende spillere, og bliver af mange af proerne set som et af sommerens højdepunkt på trods af sit relativt beskende buy-in.

Med 11 mand tilbage resterer der da også et par skrappe drenge. Ud over Robert Mizrachi er Poker Players Championship 5’er Chris Klodnicki stadig med, ligesom Yuval Brohnstein og Scott Clements også stadig er med i opløbet. Når det seks mand høje finalebord er fundet engang i nat, vil det være muligt at følge afgørelsen direkte på WSOP.com, men på grund af de mange varianter, er det ikke muligt at levere hverken grafik eller holecards til streamet. Ikke desto mindre vil det alligevel være et kig værd, uanset om du fatter interesse for de mere aparte pokervarianter, eller bare gerne vil se, hvem der løber med armbåndet og de $127.735 til vinderen.