WSOPE: Hellmuth bust – Pescatori og Lisandro på fortsat bracelet-jagt

Det bliver desværre ikke til et dansk guldarmbånd i WSOP Europes første Event. Det står klart efter, at turneringens eneste rød/hvide spiller, Morten ‘MortenVM’ Mortensen blev sendt på railen på gårsdagens sidste level i Six-Handed No-Limit Hold’em-turneringen.

Heller ikke Phil Hellmuth formåede at klare sig igennem dagens strabadser og må derfor udskyde karrienes 15. armbånd minimum et par dage. Til gengæld er et par andre sejrsvante herrer fortsat med i kampen om endnu et guldarmbånd til samlingen.

Max ‘The Italian Pirate’ Pescatori, som vandt to bracelets under sommerens World Series of Poker i Las Vegas, ligger med 75,300 chips  lunt til på en syvendeplads, mens den seksdobbelte WSOP-vinder, Jeff Lisandro med en stak på 47,700 ligger mere eller mindre i midten af det tilbageværende felt på 35 mand.

Helt i top ligger ‘MortenVM’s bøddel, Oliver Price, stærkt forfulgt af Frederic Schwarzer og Alexander Debus, som begge jagter en hjemmebanesejr. Topskrappe Stephen Chidwick indtager sjettepladsen.

Top 10
PRICE Oliver 171,100
SCHWARZER Frederic 122,900
DEBUS Alexander 112,000
FUNDARO Giacomo 104,600
YAGCI Ongun Can 86,000
CHIDWICK Stephen james 84,200
PESCATORI Massimiliano 75,300
EINERT Benjamin 72,500
Koren Artur 70,800
MALEC Sebastian barhs 60,400

Payouts
1st €105,000
2nd €64,930
3rd €45,860
4th €32,600
5th €23,310
6th €16,740
7th-8th €12,120
9th-10th €8,790
11th-12th €6,460
13th-18th €4,740
19th-21st €3,520